Bornholmske smalfilm - Torskefiskeri Østersøen
09.06.2017, 19:55
Jørgen Hammer er vært på en serie med gamle smalfilm optaget på Bornholm. I det sidste afsnit er Thomas Thomsen, der er fiskeskipper og formand for Bornholms og Christiansø fiskeriforening, gæst. Han fortæller om torskefiskeriet, hvor vi følger kutteren "Paula Møller" på fisketur Østersøen. Vi kigger også inden for på en af Bornholms største fiskefabrikker Nordfilet i Nexø, hvor der var 150 personer ansat om dagen og 130 personer på natholdet. Den sidste direktør på Nordfilet Jørn-Steger Jensen fortæller om opstarten i 1962 og nedlukningen af Nordfilet i 1993.